Siden sidst

er der sket meget. Og alligevel ingenting.

Jeg vil sidde og kigge på et lys, som brænder ned.
Jeg vil tænke på en spildt chance og en misforstået omdrejning.
Jeg vil stoppe med at savne..
Stoppe med at gabe i latin.
Stoppe med at drømme tilbage.

Jeg vil forstå en fortælling om blindhed.
Jeg vil glæde mig.
Jeg vil krydse fingre for en veninde.
Jeg vil forblive en af drengene.
Jeg vil undersøge, hvorfor tiden går.

Jeg vil møde det menneske, som påstår at være mig.

HEY APPLE!

Jeg tør ikke helt gå i seng, for jeg ved, at min hovedpude dufter af noget, som ikke længere er her. Nogle fuldstændige fantastiske dage. MUSIK!, tunge paller, sceneopsætning, fadøl, heavy metal, Bruce Willis og en pige, som næsten blev en dreng. Men også kun næsten. Det er sjovt, som de gode venner ofte er drenge. Men.. gør det noget? Jeg tror det ikke. At være pige betyder bare, at man kan nasse smøger til en ven. Det betyder bare, at man kan købe øl. Det betyder bare, at man ikke kan bære tunge ting og at man ikke bliver musiker og at man ikke er rigtigt med i gruppen og at man bliver lagt mærke til, når man er i undertal.

"AK! Et par øl mere og så er vi kærester, ikke?" En sang skrevet på en guitar, hvor der mangler noget. Stræben efter det perfekte, som jeg ikke engang tror, er noget værd. En heavy koncert afbrudt til fordel for en mælkesnitte og et menneske, som fylder meget, når det sover. Et loop i selvtillid.

Og hvad er der nu?
Beatles fra højttalerne, opdateringer på Facebook og Totally Spies på gulvet.
HEY APPLE, du er pæn, nej du er pæn.
TAK!!