Nu

Jeg vil så gerne forsøge at sætte ord på dette.
Jeg vil gerne skrive. Bare noget.
Men jeg sletter bogstaverne. Ét for ét.
De lyder alle sammen så fjollede.
Og pjantede.
Som om de var forelskede eller noget.
Fjollet.
Kom, lad os se en action film og glemme at sætte punktum
(men du må gerne holde mig i hånden og smile det der smil, du ved)

Pyt med skjulesteder og mure.
Jeg tør godt.

Før

Før var det et stort tomt hul, som vi dansede omkring og hvor vi af og til rørte hinandens tanker, men egentligt gik tiden mest med at vente på andre ting og mod.

Rigtigt

Du måtte gerne være her nu.
Jeg kan godt vænne mig til det.
                      vænne mig til dig.
                      vende mig til dig.
Bare du er stille
og tæt på.
Ellers bliver du blot en tegning
uden skygger
som intetsteds hører hjemme.

Jeg smiler. Kan du fornemme det?

UDEN MENING

Tænder lys. Slukker lys.
Griber dig. Taber dig.
Griber ånd. Skifter sko.

Smask.

Stålironi og soulmusik
Blinker ned. Drejer rundt.
Tik tak tik tak.

Falder ned. Klatrer op.
Regner med. Tænker på.
Giver slip. Giver op.

Fornemmer sanseløs og skødesløs
omtumlen i tomrum. Tummerum.

Ordsamba.
Ordrytmik.
Kom tættere på.

Do you have to be in love to write a love song?

solfnug og snestråler
i margen af en før neutral
og gennemskuelig hverdags-
skildring, der gerne ville
være en roman

men det er svært, når
papiret drømmer selv og
pludseligt bliver til efterårs-
træer, som snor sig mellem
notater om kærlighed

Dig

Jeg har glemt at samle ord.
og mine egne er væk.
Stjålet.
Jeg er omringet af andres ord
og dufte.
I dyner, i tøj, i kroppe -
pulserende, paniske -
alle steder er ordene krøbet ind
eller ud.

De fleste blev ikke sagt højt nok.
Blev ikke gentaget,
men erstattet af hårdtprøvede forestillinger.

Der er ikke mere plads i mit hoved.
For dette er bare en
"sød melankoli af den slags ungdommens år består af ved bredden af en stor flod"
hvor floden er et værsthus
med røg
larm
dig
øl

Åh.

"and rose incarnate in the ghostly clothes of jazz in the goldhorn shadow of the band and blew the suffering of America's naked mind for love into an eli eli lamma lamma sabacthani saxophone cry that shivered the cities down to the last radio

with the absolute heart of the poem butchered out of their own bodies good to eat a thousand years."

Allen Ginsberg, "Howl", 1956

I could have kissed you

under a singing moon

with sky dust

and smiling stars

when the whole world

was a sleep.

I could have kissed you

in a quiet forrest

under an acient oak

and the leaves at our feet

would dance with us.

I could have kissed you

somewhere on the ocean

where the wind would

remember our every word

and never speak again.

Instead I kissed you

in an alley, a little drunk,

tasting like cigarettes

at 2 A.M with butterflies

around my head

because, honestly, how could I not?

JEG ER SÅ SUR OG GAL OG VRED.
JEG ER SÅ SUR OG GAL OG VRED, AT DISSE ORD SKAL RÅBES UD.
OG JEG VIL HAVE, AT DU RÅBER INDENI, NÅR DU LÆSER DEM.
DU SKAL FØLE, HVOR SUR OG GAL OG VRED, JEG ER.

JEG ER SÅ SUR OG GAL OG VRED.
JEG ER SÅ SUR OG GAL OG VRED,
FOR DET KAN SGU IKKE VÆRE RIGTIGT,
AT FOLK IKKE KAN STÅ SAMMEN
OG BEGÅ ET ÅBENT MYTTERI

JEG ER SÅ SUR OG GAL OG VRED.
JEG ER SÅ SUR OG GAL OG VRED OVER,
AT MENNESKER IKKE KÆMPER,
NÅR DE NU VED,
HVAD DER ER RIGTIGT OG FORKERT.

JEG ER SÅ SUR OG GAL OG VRED.
JEG ER SÅ SUR OG GAL OG VRED
FORDI MIN PROTEST IKKE BLIVER HØRT.
MEN NÅ!, DET ER MIN PROTEST,
OG JEG TALER ALDRIG MERE TIL DIG.
OG JEG VED GODT,
AT DU HELLER ALDRIG VILLE HAVE TALT TIL MIG,
FOR DU HAR SÅ TRAVLT MED AT PROPPE KAGE I KÆFTEN,
MEN HVIS DET SKETE,
SÅ KAN DU TRO,
JEG VENDER OM PÅ HÆLEN
OG KIGGER LIGE I GENNEM DIG.
FOR SÅ VILLE JEG HAVE GJORT NOGET GODT DÉN DAG.

JEG ER SÅ SUR OG GAL OG VRED.
JEG ER SÅ SUR OG GAL OG VRED PÅ DIG.
NAR.

Endnu engang

Jeg vil synge for dig og mærke
dine tanker. Med stearinlys, glas
og hæse stemmer vil jeg indfanges
og glemme, hvem vi er.  Og flygtigt
med tvivlen i halsen forvandle
musikken og slå blikket ned.

Jeg vil vide, hvad jeg ikke skal sige, og
du vil sige, hvad du ikke ved.

Jeg vil synge for dig.
Når jeg tør.

Natteregn

når det regner, kan jeg høre skridt.
store
kæmpeskridt.
jeg håber, der kommer en kæmpe.
en stor kæmpe,
som løfter mig væk.

og så går vi.
langt væk.

ud i Verden, du ved.
og i Verden vil der være ridset musik og ting, som ikke kan ses.
og drenge med krøller, som snurrer rundt.
og sko, som går af sig selv, med en kliklyd,
så man ved,
at man er
nogen,
mens stjerner falder ned og fjer danser gennem luften..

men klokken drejer rundt og alle kæmperne
sover
det er almindelig regn
drømmende regn.
med en enkelt stjernesky, der kan slå
gnister.
håber jeg.

forbandede skønhedsidealer når jeg skærer mig tre gange fordi jeg forsøger at få silkeben og stresser rundt i evig tøjvirvar blot for at finde klæder som passer til lejlighed og kropsbehov når det egentligt bare er en afstivelse af selvtillid der skal til og en nøgendans i regnvejr hvor man spejder efter spøgelser og andre virkelige ting

Jason Statham Dan Turèll Chris Anker
Carla Bruni Grace Slick H.C. Lumbye
Spencer Reid Penny Lane James Blake
Ben Okri Pattie Boyd Sofie Amundsen
Glen Hansard Bruce Wayne Ziva David
Kevin Bacon Hans Zimmer Remus Lupus
John McClane John Watson John Doe

Men hvem bestemmer, hvem der er virkelige?

Forvirring
Fordrejning
Forelskelse
Fortabelse
Forblæst
Fordybning
Fordrukken

Gad vide hvad de taler om, disse mennesker..

Jeg har ar.

Jeg har ar på mine hæle, fordi jeg havde alt for små sko på og gik i skole, men de var røde og flotte.

Jeg har et ar under min fod, fordi jeg var lille og bare gerne ville gøre det samme som min søster.

Jeg har et ar på min arm, fordi jeg skar mig på noget skarpt.

Jeg har et ar på min læg, fordi jeg væltede på cykel, mens jeg var på vej om til en kæreste, og jeg opdagede det ikke, før han påpegede, at jeg blødte fra benet.

Jeg har et ar på mit skinneben, fordi jeg skulle flytte et bord med en ven, som jeg ikke har set længe, men han pustede og så gjorde det ikke ondt længere.

Jeg har et ar på min arm, fordi jeg var fuld og dansede ind i en stolpe, som bare ikke ville danse med mig, men jeg var klædt ud og lægen på skadestuen syntes ikke det var morsomt.

Jeg har et ar på mit knæ, men hvis jeg fortæller dig, hvor det kommer fra, så bliver jeg desværre nødt til at slå dig ihjel.

For rytmen overtager ens puls og man får lyst til at skrige og sparke benene væk under sig selv, når torden bare er en del af bassen og det regner med lys og lyn, mens man svedende, dansende, målløs befinder sig i ekstase, hvor følelsen af at være et individ for længst er væk.

Note skrevet i krøllet notesbog klokken 5.27 søndag morgen,
Roskilde Festival, Danmark, Europa, Jorden, Universet

"This night we're gonna dance around in star clouds

forget the thousand voices in our heads

The world just seems so right

when we're living it loud

Let go, hold on, make us fly"

Mørkeleg

Kom nu, mand
Vær nu lidt eventyrlysten
Skab lyde

Så jeg kan tage plateau sko på
uden at spænde ben for mig selv

Tag et skridt og
gå ind
i en
ny
farve

Tilbagefald

Hun bevæger sig som gepard gennem støvede solstråler
Majestætisk og ophøjet
Med et lydbillede, der elektronisk får luften til at vibrere
Mens hun egentligt lytter til noget helt andet
En hel håndfuld af sange

//Hey hey, let's twist, handclap//

Og et billede på væggen får hende på andre tanker, for det er foreviget sådan.
Og de kan ikke flytte sig.

Men det kan hun
Majestætisk gennem kolde solstråler

L U C Y   L O V E
og spontane planer
og glæden ved en lyd fra bordet.

og roadtrip
og solskin
og festival
og mennesker
og glemte tanker
og glade tanker
og rundkørsler
og lukkede øjne

og endnu en bule i hovedet

Tom finale

for nogle gange er dagen ikke nok, og man må tage natten med
og man må nyde natten, grine ad natten, forstå natten

for om natten er der andre spilleregler
og ting bliver større eller mindre eller ændrer sig slet ikke

for det kunne jo være, at man morede sig
og slet ikke mente det samme som så mange andre

for hvem kan egentligt mene, at de mener det rigtige
og derfor har meninger om alt?

Fra en notesblok

for engang imellem ville jeg ønske,
at også jeg levede i en film.
så kunne musikken fortælle, hvordan
jeg skulle føle lige nu. bum.

så gør mig til musik eller jeg forsvinder til tanker!
sneterapi i regnvejr



indsæt selv billede af pige med hat og krøller

Åh, men lige nu ved jeg ingenting.
Og jeg kiggede i spejlet og forstod endnu mindre.
For baren var uden øl.
Og han gav op.

Bare et svagt hjertebank.

Når man ser solen stå op, så ved man, det har været nat.
Og at ens seng er tom.
MEN AT MAN HAR DANSET
(bare med den forkerte)

"Everybody knows that you love me, baby

Everybody knows that you really do

Everybody knows that you've been faithful

Ah, give or take a night or two

Everybody knows you've been discreet

But there were so many people you just had to meet

without your clothes

And everybody knows"

Farvelade

Du drikker dig blå i rødvin
mens du sidder der i mørket
og tænker på grønne former.
Det er det værd.
Afstand.

Åh ja, det må De så sandeligt undskylde.
Jeg danser bare videre.

Men hvad var det nu, du ventede på?

Fæst

Jeg bobler og bobler.
Farver, lys, glæde, dans.

Novra!

Jeg går over for rødt lys, drømmer om billeder. Sax.
Jeg skriver for at holde mig vågen.
Mine fødder tvinger mig tilbage.

Mine hænder smiler, mine læber flimrer.
Åh, at lytte. Åh, at hoppe.
Flamingo.

For hvad er forskellen alligevel?
Jeg bobler og bobler. Jeg bobler over.
Snart. TAK ALLE!

Foto af Anne Sofie Grell

Der står meget mellem linjerne.
Mere end der står på dem.
Solskin.
Jedi.

Og det sjove er, at det havde jeg fuldstændigt glemt.
En litterær artikler, et skænderi, et regnvejr.
Suk og ih og åh og gråd.
Så forstå det dog, menneske!
Det er mit åndedrag.

Men Debussy..
Tilfældige ord.

Tagfat

Min neglelak skaller af
måske falder jeg også snart fra hinanden.
HER ER ET LIVSTEGN!
og en bule i hovedet.

Men så var du der, og jeg var her,
og det var overhovedet ikke det samme sted.

Det giver ingen mening.
Heller ikke i mit hoved.
Kom og fang mig.

..but he is such a good kisser!

Røg

Dit ansigt. En flamme. Kortvarig koncentration. En glød.
Et åndedrag. Røg i hvirvlende baner.
Konfus fanfare. Omdrejning.
Og egenligt lyder trafik som brusende træer.
Linjeskift.
Ligesom dominant, subdominant og så hjem.
I aften: gang i den

Hvor er der meget at tænke på. At tro på. At håbe på. Jeg ved hverken, hvad jeg tror eller håber på. Jeg ved heller ikke, om jeg tænker. Men sådan er det. Jeg ved bare, at jeg gerne vil være i live. Jeg vil gerne kaste Ord ud i Verden. Jeg vil gerne forsøge at rumme andres Ord.

Jeg skal stoppe med at overtænke. Og undertænke. Jeg skal egentligt bare helt stoppe med at tænke. Og dog tror jeg, at jeg ville stoppe med at være i live. Jeg kan se refleksioner i mit Vindue. Jeg kan se Stearinlys. Der er næsten ild i Himlen. Så falder den nok snart ned. Det er jo Nat.

Og hvad så?
Denne her Stilhed er iltløs.
Støvkorn, Sandkorn, Stjernekorn.

Kan jeg byde på en Kiks?
En Hat?
Et Kys?

Forsvar

Lat-ter-ligt.
Dum-me pro-vins.
Sø-de ho-ved-stad.
Savn.

Og jeg græmmes. Over Jylland, over dumme jyder. Over dårlige jokes og rotten-sig-sammen.

Jeg kunne sagtens være en del af det. Jeg kunne sagtens svæve rundt, spankulere op og ned, skråne selvsikkert gennem gaderne. Ingen kan se på mig, at jeg ikke burde være der. JEG ER IKKE PROVINSIEL. Jeg vil ikke være provinsiel. Jeg kunne høre hjemme der. Jeg burde høre hjemme der.

Jeg bor ikke på en mark, you know.
Jeg drikker også øl.
Jeg går også i byen.
Jeg kører ikke på scooter.
Jeg er ikke "en af dem".
Løgnhalse.

Jeg burde befinde mig der med dig i stedet.

Alting bliver højt gennem øl
For endelig er det slut med at vente
Endelig er det nu vi bare gør det
Fordi det bare er sådan det er og
sådan det skal være

Og musikken gør sin del
Og blindheden gør sin del
Og her er vi så
Uden søvn

Men det ændrer jo ikke noget alligvel
Alting bliver stille gennem glas

Det der med frustration

Usselt usselt usselt
Og bare ikke godt nok
Hvorfor er du
ikke til stede
når jeg nu lige
står og har brug
for dig

Usselt usselt usselt
At storme op af trappen
og i skuffelse
over sig selv
plyndre sin
chokoladejulekalender

Bunden er
nået
Se, kold
kaffe

Punktum

tdnevmO

Tænk hvis vi i virkeligheden lever vores liv bagfra?
Så er det mig, der ikke har meget tid tilbage.

Hvis vores handlinger bestemmes af, hvad vi bliver, som jo så altså er, hvad vi har været.

Vi har bare glemt den forrige scene.

Det kunne forklare meget.