tirsdag

Natteregn

når det regner, kan jeg høre skridt.
store
kæmpeskridt.
jeg håber, der kommer en kæmpe.
en stor kæmpe,
som løfter mig væk.

og så går vi.
langt væk.

ud i Verden, du ved.
og i Verden vil der være ridset musik og ting, som ikke kan ses.
og drenge med krøller, som snurrer rundt.
og sko, som går af sig selv, med en kliklyd,
så man ved,
at man er
nogen,
mens stjerner falder ned og fjer danser gennem luften..

men klokken drejer rundt og alle kæmperne
sover
det er almindelig regn
drømmende regn.
med en enkelt stjernesky, der kan slå
gnister.
håber jeg.

fredag

forbandede skønhedsidealer når jeg skærer mig tre gange fordi jeg forsøger at få silkeben og stresser rundt i evig tøjvirvar blot for at finde klæder som passer til lejlighed og kropsbehov når det egentligt bare er en afstivelse af selvtillid der skal til og en nøgendans i regnvejr hvor man spejder efter spøgelser og andre virkelige ting