UDEN MENING

Tænder lys. Slukker lys.
Griber dig. Taber dig.
Griber ånd. Skifter sko.

Smask.

Stålironi og soulmusik
Blinker ned. Drejer rundt.
Tik tak tik tak.

Falder ned. Klatrer op.
Regner med. Tænker på.
Giver slip. Giver op.

Fornemmer sanseløs og skødesløs
omtumlen i tomrum. Tummerum.

Ordsamba.
Ordrytmik.
Kom tættere på.

Do you have to be in love to write a love song?

solfnug og snestråler
i margen af en før neutral
og gennemskuelig hverdags-
skildring, der gerne ville
være en roman

men det er svært, når
papiret drømmer selv og
pludseligt bliver til efterårs-
træer, som snor sig mellem
notater om kærlighed

Dig

Jeg har glemt at samle ord.
og mine egne er væk.
Stjålet.
Jeg er omringet af andres ord
og dufte.
I dyner, i tøj, i kroppe -
pulserende, paniske -
alle steder er ordene krøbet ind
eller ud.

De fleste blev ikke sagt højt nok.
Blev ikke gentaget,
men erstattet af hårdtprøvede forestillinger.

Der er ikke mere plads i mit hoved.
For dette er bare en
"sød melankoli af den slags ungdommens år består af ved bredden af en stor flod"
hvor floden er et værsthus
med røg
larm
dig
øl

Åh.

"and rose incarnate in the ghostly clothes of jazz in the goldhorn shadow of the band and blew the suffering of America's naked mind for love into an eli eli lamma lamma sabacthani saxophone cry that shivered the cities down to the last radio

with the absolute heart of the poem butchered out of their own bodies good to eat a thousand years."

Allen Ginsberg, "Howl", 1956