Jeg vil så gerne forsøge at sætte ord på dette.
Jeg vil gerne skrive. Bare noget.
Men jeg sletter bogstaverne. Ét for ét.
De lyder alle sammen så fjollede.
Og pjantede.
Som om de var forelskede eller noget.
Fjollet.
Kom, lad os se en action film og glemme at sætte punktum
(men du må gerne holde mig i hånden og smile det der smil, du ved)
Pyt med skjulesteder og mure.
Jeg tør godt.
onsdag
Før
Før var det et stort tomt hul, som vi dansede omkring og hvor vi af og til rørte hinandens tanker, men egentligt gik tiden mest med at vente på andre ting og mod.
mandag
Rigtigt
Du måtte gerne være her nu.
Jeg kan godt vænne mig til det.
vænne mig til dig.
vende mig til dig.
Bare du er stille
og tæt på.
Ellers bliver du blot en tegning
uden skygger
som intetsteds hører hjemme.
Jeg smiler. Kan du fornemme det?
Jeg kan godt vænne mig til det.
vænne mig til dig.
vende mig til dig.
Bare du er stille
og tæt på.
Ellers bliver du blot en tegning
uden skygger
som intetsteds hører hjemme.
Jeg smiler. Kan du fornemme det?
Abonner på:
Kommentarer (Atom)