Morgen

   At vågne med dig og se, hvordan dine fingre som tangenter kan skabe den musik, der kun kan høres i mit hoved, og panisk gribe ud i luften for at sanse, at du aldrig var langt væk.

   At vågne med dig og mærke, hvordan din ånde rammer min og danner drømme, der danser desorienteret, men stadig emmer af nat.

   At vågne med dig og fornemme dine arme, som holder fast på den måde, at jeg ved, at jeg vil kunne lugte dem og dit smil, indtil de igen finder sin rette plads.

   At vågne med dig og kigge ind i dine øjne og holde vejret og vide at vi er os.

Når jeg sidder her i Levis cowboybukser med stearinlys og hører Donovan, mens jeg laver understregninger i en bog, der sikkert ikke har været udlånt siden den blev skrevet og indeholder ord som kosmos, harmoni og uendelighed og digte fra Kina, føler jeg mig .. og Verden føles på samme måde.

For det er et spørgsmål om, hvordan man lytter. Finder du kosmos? Bevæger du dig i vågen sløvstand mellem børnetegninger uden erindringer og forventninger?

For every dream there is a real world
og når det bliver mørkt, så kommer alle bogstaverne