En marginnote notits:
Det er koldt, så de kryber
sammen og holder blikket
nede. Sidder i hver sin
verden med hold i nakken.
Gennemgrebet af vintermelankoli
og ord, der poserer som poesi.
De bruger ikke natten til kærlighed
men til modløse endeløse trøstesløse
snevandringer, hvor hænder og hjerter
fryser til is. Haster gennem et
hav af hatte og huer og tørklæder,
som bidrager til en identitetsløs
hverdag. Han smiler til hende og
verden græder eller kolliderer
med virkeligheden.
Så er det godt, at jeg kan male
det hele over med hvidt og
begynde forfra med andre farver.
Det er blot et kys på hånden
og et fald i evigheden.
Du giver mig begge.
