Vores puls er ikke den samme som urets tikken.
(og er det egentligt din eller min hjertebanken, jeg kan mærke?)
For der findes tavshed af forskellig slags
Men der findes kun dig og mig

Vis mig det sted, hvor du ville ønske din søvn tog dig hen
Vis mig den tone, jeg skal synge
Vis mig at jeg eksisterer

Åh, bare hold om mig og lad mig trække vejret
og overdæk min krop med blå kys.

Og hvorfor skulle nogen skrive digte, når enhver kan læse alt i hinandens øjne?

Dan Turèll, 1974