Og jeg klatrer som i et månelandskab
falder og snubler og kommer op igen
for jeg gider ikke at tale
for du gider ikke at tale

Og jeg kigger med undren
på dine hænder
som rører hendes

Og det er så nemt med ulvehyl og røgringe.
Kan du ikke bare komme med tomme ord
Kan du ikke bare stoppe med tomme ord
før jeg river verden i stykker

Jeg er jo glad!

Let The Music Take Care of your Heart

Take this waltz
Forget all that's real
This night it's just
You and Me

      || Take my hand, I'll walk you through
        and the stars will fall at our feet
        you know there's a reason
        a reasonable reason
        when people say falling in love ||

Du? Jeg siger tak.

Det der med guitarer

I aften har jeg drukket to kopper kaffer og hørt to guitarer synge. Synge, som kun en guitar kan. Følsomt, længselsfuldt, ærligt. I går forelskede jeg mig i Clapton. I dag i Jacoby. Fordi de er så troværdige. Så intense. Så drømmende. Så ægte.
Se, dét er musik.

Jeg kunne gå en tur i natten og håbe på at rende ind i nogen. Men jeg gør det ikke.
Jeg vil bare stå her og smelte og se min krop reparere sig selv. Bare mærke varmen og sommerfuglene. Krybe væk fra virkeligheden. Drømme om at fange sommerduggen.

Uhm, hvor er det rart.