I aften har jeg drukket to kopper kaffer og hørt to guitarer synge. Synge, som kun en guitar kan. Følsomt, længselsfuldt, ærligt. I går forelskede jeg mig i Clapton. I dag i Jacoby. Fordi de er så troværdige. Så intense. Så drømmende. Så ægte.
Se, dét er musik.
Jeg kunne gå en tur i natten og håbe på at rende ind i nogen. Men jeg gør det ikke.
Jeg vil bare stå her og smelte og se min krop reparere sig selv. Bare mærke varmen og sommerfuglene. Krybe væk fra virkeligheden. Drømme om at fange sommerduggen.
Uhm, hvor er det rart.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar