Jeg ved, at jeg altid skriver,
så du må tro, jeg er god med ord,
men jeg kan ikke beskrive
hvad jeg føler.
Jeg er bare glad.
Og mit sprog har ikke gloser,
der rigtigt forstår det.
For du er solskin og jazz og nye vintergækker.
Alt sammen i ét.
Jeg snakker alt for hurtigt
og rødmer,
når du kigger på mig,
og jeg kan ikke
få mig selv til at kigge ned
for hvad nu,
hvis du ikke længere kigger på mig
når jeg kigger op igen.
Klovn.
Jeg vil jo bare gerne omfavnes
og være cool.
(men det er også OK at være hende,
som svæver ned ad gaden og smiler
hemmelige smil
- nu når det ikke kan være anderledes)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar