Jeg er flosset i kanten
og kan ikke holde balancen
når jeg cykler gennem sand

Mine sko er væk
Min klippe forsvundet
Mit mantra ikke tilstedeværende

I stedet hører jeg et fremmed sprog
der gør mig til et fremmed menneske
mest af alt over for mig selv

Det tager tid at reparere i dybden
og ironisk nok er tid, alt hvad jeg har,
og det hjælper ikke, for savn tager over, 
og savn er den største følelse
jeg kender

Du må forstå min undskyldning
og min afmagt
og hvor meget, jeg har brug for dig